Menu Menu

Hjemmesejr til U10 piger

U10 pigerne fra Struer Håndbold Struer har i den forgangene uge trænet meget på kampen imod Ringkøbing, da vi sidst havde lidt problemer med deres spil, så det skulle der rettes op på til dagens kamp.
Pigerne fra Struer havde hørt godt efter og taget det til sig samt arbejdet meget med det i kampen og det gav pote.
Hjemmeholdet dækkede rigtig godt på alle pladser og det hjalp Majamia Kandelsdorff i målet som stod en meget flot kamp med i aften 5 reddet straffekast og andre flotte redninger. Det var svært at være udehold i 1 halvleg, da forsvaret stod tæt sammen og hjalp hinanden godt. Isabella Kjeldgård viste sin stærke side frem og gjorde det svært for udeholdets gode bagspiller at skyde. Det var fuld fortjent at Struer kunne gå til pause med en 7-4 føring.
2 halvleg blev mere lige og Ringkøbing kom stærkt tilbage, men hjemmeholdet kæmpede videre. Struer spillerne fortjener meget ros, da de også viste sider af spillet som træneren ikke havde set komme. Nogle gode overgange fra fløjene og flotte indspil fra bagkæden gav flotte scoringer af Maja Christensen. Kampen endte med en hjemmesejr ppå 12-8.
Struer pigerne fortjener meget ros for den generelle flotte indsats og vi håber at endnu en sejr på Tirsdag i mod Ikast.