Menu Menu

Årets sidste hjemmestævne på søndag

Der bydes på både lokalopgør og oprykningsbrag, når Struer Håndbold byder velkommen til årets sidste hjemmestævne.

Mest spænding er der nok om de to ungdomskampe i U18 pigerækken og hos U14 drenge.

For U18 piger er opgaven meget simpel. Sejr over Håndbold Øst i sæsonens sidste kamp vil give direkte oprykning til 2. division. Holdet har været inde i en stabil periode med 6 sejre i træk, så mon ikke der er gode muligheder for at fejre oprykning på søndag.

Situationen ser mere speget ud for U14 drengene i 2. division. Selvom man i år er rykket fra B rækken, sprunget over A rækken og kvalificeret sig til 2. division, ligger holdet lige nu med en teoretisk mulighed for at rykke op i 1. division. 2. pladsen i puljen er sikker, men oprykning kræver, at man skal blive blandt de to bedste 2’ere for at rykke op. Lige nu kæmper 4 hold om de to pladser, så en sejr over Tvis i lokalopgøret er et must, hvis muligheden stadig skal være til stede.

Serie 2 herrer lå længe til at skulle afgøre oprykningen til serie 1 på hjemmebane mod Langhøj Håndbold. Oprykningen er kommet i hus, men der er ingen tvivl om, at de to hold gerne vil slå lokalrivalerne.

Desværre missede serie 2 damer muligheden for at rykke, da de tabte til Tim. Der er dog ingen tvivl om, at spillerne vil gøre alt for at slutte godt af. Med en sejr over Thyholm IF er holdet sikker på at slutte turneringen på 2. pladsen.

Der står hverken lokalopgør eller topopgør på kampen for 2. division damer. Til gengæld er det en kamp mellem Struer der ligger sidst, og Farsø KFUM der ligger 2 pladser højere på den sikre side af nedrykningsstregen. Struer holdet har derfor brug for alt den støtte, de kan tilkomme for at få et godt resultat med fra kampen.

Der er alt mulig god grund til, at komme i Struer Energi Park på søndag og støtte de lokale hold. Første kamp spilles kl. 9.45 og serie 2 damer slutter stævnet af med kampstart kl. 17.50.

Kampprogrammet for søndag:

Hal 3:
Kl. 9.45 U10 drenge, Struer Håndbold 1 - Bøvling-Tangsø
Kl. 10.30 U10 drenge, Struer Håndbold 2 - Mejrup-Hvam
Kl. 11.15 U10 piger, Struer Håndbold 1 - Ikast KFUM

Hal 1:
Kl. 10.20 U12 piger, Struer Håndbold 1 - Hogager GF
Kl. 11.05 U12 piger, Struer Håndbold 2 - Hogager GF 2
Kl. 11.50 U14 drenge, Struer Håndbold 2 - RSU Ringkøbing
Kl. 12.35 U18 piger, Struer Håndbold - Håndbold Øst
Kl. 13.35 U14 piger, Struer Håndbold - Håndbold Øst
Kl. 14.20 U14 drenge, Struer Håndbold 1 - Tvis
Kl. 15.20 Serie 2 herrer, Struer Håndbold - Langhøj Håndbold
Kl. 16.30 2. Div. Damer, Struer Håndbold - Farsø KFUM
Kl. 17.50 Serie 2 damer, Struer håndbold - Thyholm IF