Menu Menu

Struer Håndbold tog 2. pladsen tilbage.

Der var lagt op til et afgørende topopgør i 3. division, da Østbirk var på besøg i Struer Energi Park. Efter pointtab til Skanderborg, var Struer Håndbold tvunget til at besejre Østbirk, hvis 2. pladsen i puljen skulle være inden for rækkevidde.
De to hold mødtes første gang helt tilbage i oktober måned. Her blev det til Struer sejr på 25-26 efter en spændende 2. halvleg, hvor gæsterne fra Struer Håndbold, var tæt på at smide point.
I søndagens kamp var der anderledes mangel på spænding. Efter en lidt famlende start fik hjemmeholdet styr på kampen og bragte sig foran 8-3. En velspillende Sille Qvistgaard lukkede af - og en stor bredde på Struer holdet sørgede for effektivt angrebsspil. Mod slutningen af første halvleg fik Østbirk reduceret lidt, men Struer gik til pause foran 16-10.
Havde man frygtet en gentagelse af første møde, så fik man et par små forskrækkelser i anden halvleg. Østbirk fik for alvor udbytte af deres indspil til stregen. Et par gode aktioner af Mia Høgh og topscorer Anen Korsgaard fjernede dog hurtigt enhver tvivl om kampens udfald.
Struer Håndbold lukkede ned til sidst og vandt fortjent 31-26 og indtager nu 2. pladsen i rækken. Østbirk ligger med samme pointtal men er dårligere i indbyrdes kampe, så snuden skal holdes i sporet de sidste 4 kampe. Søndag venter en svær udekamp mod rækkens nr. 5 før det den 18. marts gælder lokaleopgøret mod Lemvig på hjemmebane.

Målscorere for Struer Håndbold:
Anne Korsgaard 9
Mia Høgh 6
Karina Kloster 6
Mette Rønberg 5
Kamilla Juul 3
Trine Grundahl 1
Mia Kolling 1