O for Off day.
Der var ikke mange ting der lykkedes, da 3. division damer tabte hjemmekampen til Skanderborg.
Allerede fra kampens start virkede gæsterne fra Skanderborg mere opsatte. Mere fart i angrebsspillet og en efektiv skytte i Anette Lindahl Mikkelsen. Hjememholdets angrebsspil virkede meget stift og fantasiløst. Mia Høgh og Trine Grundahl fik sat et par scoringer ind, men Struer var allerede fra kampens start bagud på tavlen. Skanderborg fik opbygget en 3-4 måls føring der blev udbygget til 14-9 ved pausen.
Man sad med et håb om, at Struer ville komme ud til en 2. halvleg og brænde igennem, men der var ikke meget der ville lykkedes denne dag. Afleveringer til stregspilleren på det forkerte tidspunkt, afleveringer ud over sidelinjen osv. skæmmede de gange, hvor Struer rent faktisk spillede sig til åbne chancer.
Med 12 minutter tilbage af kampen var hjemmeholdet bagud med 22-15 og man frygtede en rigtig afklapsning. Heldigvis kæmper Struer holdet altid hele kampen igennem, så nederlaget blev begrænset til 26-20.
Nederlaget betyder, at næste kamp bliver helt afgørende for holdets muligheder for at komme i opspil til 2. division. Søndag den 4. marts skal Struer Håndbold møde den direkte konkurrent til 2. pladsen, Østbirk.