Menu Menu

U14 drenge vandt lokalopgøret efter dramatisk kamp.

Der var spænding og dramatik for alle pengene, da hold 2 fra Struer Håndbold mødte Langhøj på udebane. De to hold fulgtes fint ad i begyndelsen af kampen, men Struer havde lidt problemer med at komme til gennemspillede angreb. Oliver søgård måtte udgå efter første skud med en dårlig skulder. De øvrige drenge kæmpede videre, men hjemmeholdet Langhøj trak stille og roligt fra og var foran 11-7 ved pausen.
Hjemmeholdet bragte... sig også foran med 5, før Struer begyndte at kæmpe sig tilbage i opgøret. Målmændene begyndte at have redninger og i angrebet udnyttede Struer spillerne, at Langhøj dækkede lidt for offensivt. Hjemmeholdet kom flere gange bagefter, hvilket resulterede i scoringer eller straffekast. Langhøj fik også flere udvisninger på den konto. Med 6,5 minut tilbage af opgøret lykkedes det Struer Håndbold at udligne til 15-15.
Der var lagt op til en rigtig spændende afslutning, hvor Struer fandt koden til at dæmme op for Langhøjs overgangsspil. Struer bragte sig i front og Langhøj slog tilbage. Med et halvt minut igen var Struer Håndbold foran med 18-17 og Langhøj havde brændt et skud. Struer spillerne stressede, da Langhøj dækkede på hele banen. Bolden skiftede hænder efter en nøl kendelse og Langhøj havde en sidste chance for at udligne. Det lykkedes ikke - og på det sidste tremeter kast efter tid, var Langhøj spilleren så uheldig at ramme Viktor Brogaard i hovedet. En noget groggy Viktor kunne dog glæde sig over, at hovedet havde stået i vejen for en Langhøj scoring. Struer Håndbold vandt dermed kampen 18-17 efter en rigtig god kamp, hvor de to hold gav publikum en god fight.