Menu Menu

Afbudsramt U14 hold vandt.

Der ventede U14 drengene fra Struer Håndbold en udfordring tirsdag aften, da Vinderup kom på besøg. Holdet var ramt af ikke mindre end 4 afbud på grund af ferie, sygdom og skader. Med hjælp fra hold 2, U12 drenge og Sofie, stillede Struer med 9 spillere på holdkortet. Spillerne fik til tider nogle uvante opgaver, men tingene blev løst. Viktor Brogaard i nye sko, havde ikke mistet farten i fødderne, og førte an i kontraerne. Oskar spillede en rigtig god kamp, scorede mål fra s...tregen og var stærk i midterforsvaret. Simon Zobbe scorede både fra venstre og højre fløj.
Vinderup hang godt på, kampen igennem, men Struer var hele tiden et par mål eller tre foran. En fin indsats hvor alle spillerne tog udfordringen op - en indsats, der blev belønnet med en sejr på 16-12.
Maksimum points efter 3 kampe, og vi ser frem mod topopgøret mod Hjerm den 28.1.