Menu Menu

Damerne tabte til Brædstrup

Struer-Resen Håndbold fik ikke den bedste start på hjemmekampen mod Brædstrup. 
Gæsterne kom nemt til afslutning mod et hjemmehold, der ikke fik forsvarsspillet til at fungere. Alt for nemt, blev hjemmeholdet spillet tynde, så Brædstrup kom til afslutning på fløjene. Brædstrup bragte sig hurtigt foran med 4 mål til stillingen 2-6, inden Karina Kloster fik reduceret på et gennembrud, hvor der blev vist godt vilje. Herefter fik SRH en smule mere styr på forsvarsspillet og kommer egentlig også til nogle fornuftige afslutninger i den modsatte ende af banen, men spildprocenten var alt for høj. Det lykkedes dog at holde snor i Brædstrup, så stillingen efter 12 minutter var beskedne 5-7. Anne Korsgaard Jensen brændte herefter hjemmeholdets andet strafekast i kampen og i stedet kunne Brædstrup bringe sig foran 5-8 efter et straffekast, hvor Louise Christensen samtidig fik en to minutters udvisning. På træds af undertallet, kunne Maja Ploumann reducere til 6-8. Herefter fulgte en periode, hvor de to hold byttede scoringer. Med få minutter tilbage af første halvleg var stillingen således 10-12. Struer-Resen havde chancen for at lukke hullet, men et par dårlige afslutninger blev straffet i den modsatte ende af banen, så udeholdet fra Brædstrup kunne gå til pause foran 10-14. 

Hjemmeholdet kom godt fra start i 2. halvleg og fik reduceret til 13-15. En scoring og udvisning af Mathilde Nygård fik Brædstrup i teten igen. Da SRH blev ramt af endnu en udvisning begyndte Brædstrup at trække fra. Et offentsivt forsvar gjorde det ikke nemmere for hjemmeholdet, der ikke havde redskaberne til at komme igennem til scoring. Karina Kloster pyntede på regnskabet til stillingen 14-18, men det lignede en sikker sejr til Brædstrup. Midtvejs i 2. halvleg gik der stillingskrig i kampen. Ingen af holdene formåede at score, men Brædstrup havde på dette tidspnkt en solid 5 målsføring. Resten af kampen var kun et spørgsmål om sejrens størrelse. De sidste 10 minutter af kampen blev igen en gang bytten mål, så kampen endte med en sikker sejr til Brædstrup på 20-26. Selvom hjemmeholdet ikke for alvor formåede at true Brædstrup, så skal de have ros for at kæmpe til sidste fløjt. Kampen blev tabt på et forsvar der til tider ikke formåede at få lukket ordentligt af, og et angrebsspil der kampen igennem ikke var skarpt nok. 
På trods af nederlaget, havde træner Michael Boel Hinge stor ros til de to 1. års seniorspillere Simone Salskov og Laura Friis, der går uimponeret til opgaven og spiller en rigtig god kamp. Laura Friis med 3 scoringer og Simone med flere gode gennembrud, der blev belønnet med straffekast. 

Målscorere for SRH: 
Karina Kloster 8
Anne Korsgaard Jensen 4
Laura Friis 3
Maja Ploumann 3
Sofie Lind 2