Menu Menu

U16 piger sejrer på udebane

Struer Resen U16 piger A var mandag aften på besøg på Lomborg Idrætsefterskole, hvor SRH pigerne skulle forsøge at rejse sig efter nederlag i seneste kamp.

SRH pigerne var opsatte og klar fra starten af kampen, og fik sig bragt foran 1-0, og så sig faktisk aldrig tilbage derfra. Angrebsspillet fungerede godt, hvor aftalerne blev holdt, og pigerne fik spillet sig igennem til masser af gode chancer, som denne aften meget effektivt blev omsat til mål. I forsvaret blev der kommunikeret godt, og pigerne fik tvunget Lomborg til afslutninger langt udefra. Kombinationen af godt forsvars- og angrebsspil betød, at SRH kunne gå til pause foran med 11-5.

SRH pigerne forsatte det konsekvente angrebsspil i anden halvleg, og brændte ikke mange chancer. I forsvaret blev der stadig taget fat i hele halvlegen, og SRH udbyggede føringen gennem hele halvlegen. Alle pigerne bød denne aften ind med fight og holdånd, og hver eneste spiller kæmpede for holdet. Kampen sluttede med en klar og fuld fortjent sejr til SRH på 27-14.

Målscorere for Struer-Resen Håndbold:
Louise Trillingsgaard 8
Anne Dybdahl 4
Anna Høgh 4
Dagmar Grundahl 4
Emma Carlsson 3
Dea Stenvang 3
Jasmin Canute 1