Menu Menu

SFH's handicap hold i gang med turneringen

Så er de to handicap hold også i fuld gang med turneringen. Første stævne, divisioneringsstævnet, fandt sted i Viborg den 28. oktober.

Her blev det slået fast, at vores 1. hold, stadig spiller i A rækken. De vandt begge deres kampe ved divisioneringen. Hold A leverer altid en kæmpe indsats. Det er tætte og for det meste velspillede kampe. De har en glæde og gejst ved spillet og de er også ved at have så godt styr på temperamentet at de får det vendt til noget positivt, også selv om de en sjælden gang er bagud. Ved det andet stævne, som også fandt sted i Viborg, vandt de første kamp over Viborg, men måtte se sig slået af et lidt bedre Ålborg hold i den anden kamp.

A puljen: Viborg, Ålborg, Struer

Vores 2. hold er rykket i C rækken, hvilket vi er glade for, da sidste sæson, i hvert fald pointmæssigt, var lidt svært et komme igennem.  De vandt to kampe, en uafgjort og tabte en, så allerede ved divisioneringen hev vi flere point hjem, end hele sidste sæson. Inden første kamp, var der ellers en alvorlig snak, træneren og spillerne imellem, hvilket tilsyneladende hjalp og gav 5 point på kontoen. Træneren var sikret og bliver endnu en sæson. Alle spillere levere en kæmpe indsats, de spiller det bedste de har lært og drager utrolig omsorg for hinanden.  Ved det andet stævne, i Viborg, gik det dog knap så godt, men som vi er enige om, vi gjorde det bedste vi kunne.

C puljen: Viborg 2, Viborg 3, Århus 1, FC Midtjylland 1, Struer 2

Jeg har sagt det før, og vil blive ved med at sige det: DET ER EN STOR FORNØJELSE AT VÆRE TRÆNER FOR JER.

Kommende stævner:

31.01.2015

: lørdags stævne i Ikast, tidspunkt har jeg endnu ikke, men regner med det bliver fra formiddagen af.

24.02.2015:

Hjemmestævne, dvs. Struer Hal A, mellem kl. 16 og 19.30

21.03.2015

lørdags stævne i Ålborg, tidspunkt har jeg endnu ikke, men også her regner jeg med vi skal af sted fra formiddagen af.

Skrevet af Hanne Lillie.