Forældre som medspiller
Forældrenes opbakning er af afgørende betydning for børns interesse for håndbold. En positiv adfærd fra forældre til børne- og ungdomsspillere er vigtig, hvis det skal være sjovt at spille håndbold.
Børnenes motivation for at spille håndbold er først og fremmest lysten til at være med – fordi det skal være sjovt at spille og være sammen med gode kammerater. Forældre bør derfor ikke presse dem med høje resultatmæssige ambitioner. En fremtrædende årsag til frafald i håndbold, er ofte for store ambitioner og forventninger hos forældre og trænere.
Et par gode råd til forældre
- Sæt fokus på spillet frem for resultater, holdet kan udmærket have spillet godt, selvom det tabte.
- Tænk på holdet frem for kun at fremhæve dit eget barn.
- Selvfølgelig er det ikke sjovt at tabe, men lad for alt i verden være med at tildele dommeren skylden for nederlaget.
- Kom med positive tilråb, ellers skal du tie stille. Hjælp andre forældre med at få samme holdning.
- Glæd dig over, at dit barn er med på holdet i et forpligtende fællesskab.
- Lad træneren styre holdet - selvom du har bedre overblik.
- Hvis du vil gøre noget godt for dit barn, så vis det ved at være medlevende, positivt engageret medspiller.
- Spørg i din barns forening om der er opstillet retningslinier omkring håndboldkampe og forældreadfærd.
- Hvis ikke så er det en god ide at få det gjort - det giver tryghed for alle parter.
- Det bedste du kan komme i dit barns håndboldtaske er din positive interesse.
De 10 forældre-bud
- Mød op til træning og kamp – dit barn ønsker det.
- Pres ikke dit barn med for høje ambitioner og forventninger.
- Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen - ikke bare dit eget barn.
- Gør det i både medgang og modgang.
- Respekter trænerens dispositioner - forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen.
- Se på dommeren som en vejleder - kritiser ikke hans/hendes afgørelser.
- Giv opfordringer til dit barn om at deltage - pres ikke.
- Spørg om kampen var spændende og sjov - ikke kun om resultatet.
- Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr - overdriv ikke.
- Vis respekt for arbejdet i foreningen - tag initiativ til årlige forældremøder, hvor man kan afklare ambitioner og holdninger.
- Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i foreningens liv, end lyst og engagement.Tænk på, at dit barn spiller håndbold - ikke dig!
Dansk Håndbold Forbunds Breddeudvalg opfordrer alle landets håndboldforeninger til en stadig fokusering på forældres betydning for børn og unges interesse for at deltage i håndboldforeningernes aktiviteter.
Kilde: Dansk Håndbold Forbund