Menu Menu

U12 Pige B: Kampen blev vundet i forsvaret

Struer FH´s U12 piger havde torsdag aften besøg af Gudum Nissum IF. På papiret var der lagt op til en både spændende og jævnbyrdig kamp, idet begge hold lå a point i den nederste halvdel af tabellen.
Det blev Struers Ditte Nygaard åbnede ballet med en scoring til 1-0. Herefter kom Struer under pres og i store dele af første halvleg var det GNIF, der var foran med 1-2 mål. Ved hårdt arbejde, specielt i forsvaret, lykkedes det dog hjemmeholdet at kæmpe sig op til pausestillingen 6-6.
I anden halvleg blev rollerne bytte og det var Struer, der havde overtaget. Det lykkedes SFH at bringe sig foran med 6 mål, lige som en velspillende Kathrine Vinther i Struer-målet sikkert redede et straffekast. Mod kampens slutning fik GNIF dog reduceret og pyntet på resultatet til slutstillingen 13-10
En spændende kamp, som blev vundet i forsvaret, hvor pigerne kæmpede bravt om hver en bold. Hele holdet var tændte og viste høj klasse. Kampens helt store profil var Emma Madsen, som blev noteret for hele 8 mål.