Menu Menu

U14 drenge: En sløv start, men spændende afslutning

En meget sløv start, men sikken en spændende afslutning på dagens kamp mellem Struer og Mejrup-Hvam.
Der var vist nok ingen af drengene som havde fået søvnen ud af kroppen da de startede på kampen og det resulterede i en sløv start med mange dårlige afleveringer og fejl i spillet. Der var ingen gejst i nogen af spillerne.
Efter ca. 10 min fik Steffen Odgaard sat lidt gang i målene hvor efter Peter Engtorp fik lavet et par mål, ved pausen stod der 6 – 7 til Mejrup-Hvam.
Da 2. halvleg startede, kom modstanderne med flyvende fart og var snart foran med 3 mål, Nikolaj tog en flot straffe og lidt efter var det som om de havde forstået at, hvis kampen skulle vindes måtte de rette sig efter trænerens henvisninger og være lidt vakse både i forsvar og angreb.
Midt i 2. halvleg kom der mere gang i drengene og efter som Struer fik 3 udvisninger i halvlegen og alligevel kunne følge med og kun være bagud med et enkelt mål, blev det mere og mere spændende da der pludselig stod 14-14 med 3 min. tilbage. Nikolaj havde herefter en dobbelt redning i målet og Steffen og Jakob fik lavet 2 mål mere, selv om Struer var i undertal.
Kampens resultat blev 16 – 15 til Struer

Mål: Steffen 5, Jacob 4, Peter 3, Mathias 2, Mads 1, Martin 1