Menu Menu

Sejr over Langhøj

Struer FH U14 var søndag eftermiddag taget en tur til Langhøj, hvor de 2 hold endnu engang skulle mødes til lokalopgør.
Pigerne fra Struer kom godt fra start i kampens første 5 minutter, hvorefter for mange fejl i både forsvar og angreb, betød at Langhøj kunne bringe sig foran i kampen.
Som halvlegen skred frem fik Struer pigerne dog lidt bedre fat i forsvaret, og i angrebet blev nogle af de mange chancer også omsat i mål.
Ved pausen var Struer dog kun foran med 1 mål ved stillingen 7-6. I pausen blev nogle enkelte ting justeret i forhold til forsvaret.
Det hjalp på forsvarsdelen, og det smittede også af på angrebsspillet. Struer pigerne have igennem hele anden halvleg styr på kampen, og udbyggede føringen gennem hele halvlegen.
Da kampen var færdig kunne Struer pigerne fejre en sejr på 17-12.
Struer pigerne leverede igen en god indsats, til trods for en del tekniske fejl, så bakkede pigerne hinanden op og kæmpede det bedste de har lært.

Målscorere for Struer:
Andrea Birk 4
Louise Sakskjær 3
Maja Kristensen 3
Emma Rasborg 3
Maja Frandsen 2 
Sine Noer 2