Menu Menu

Sommerhilsen fra formanden

Kære medlemmer, trænere, forældre og støtter til Struer FH og Struer-Resen Håndbold.

I april tiltrådte jeg som formand for Struer FH, og ser meget frem til de spændende opgaver.
Jeg har haft rigtig gode oplevelser i hådboldklubben gennem mine døtre på banen. Da jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i bestyrelsesarbejdet, var det ikke svært at sige ja, med alt den energi, der ligger i klubben.
Et eksempel er ansættelsen af sportskonsulent Lars Dalhoff. Det betyder, vi nu dels har en sparringspartner omkring træning, dels giver det os mulighed for at afholde kursus og give vores trænere papir på deres indsats.

Spillemæssigt er der ikke så mange aktiviteter i SFH i øjeblikket grundet sommerpausen, men jeg håber, vi kan se frem til en sæson med rigtig mange gode aktiviteter. Blandt andet har vi jo 3 spillere fra vores hold for udviklingshæmmede med til Special Olympics.

I bestyrelsen arbejder vi i øjeblikket med visionen for klubben. Visionen skal favne os der kommer i klubben, rammerne for de sportslige og sociale aktiviteter, samt hele den indsats af frivillige, der ydes for at få klubben til at køre.
Vi regner med at blive klar til at præsentere Visionen efter sommerferien sammen med de konkrete ting, som vi forsætter med - og måske et par nye tiltag til at styrke Struer FH og Struer-Resen Håndbold


God sommer til alle.
Martin Rasborg