Menu Menu

U12 piger 1 spillede igen uafgjort mod Snejbjerg

Ikast og Henring er sikre på at indtage de to øverste pladser i U12 pige A rækken, da de har vundet over alle de andre hold. Snejbjerg og Struer kæmper om at blive bedst af resten. I de to holds føste opgør spillede de 14-14, så søndagens kamp var temmelig afgørende.
Struer Håndbold kom foran 1-0 men herefter trak Snejbjerg fra og bragte sig foran med 3 mål. Struer spillerne var ikke helt skarpe i forsvarsspillet, men der blev hurtigt rettet op. Struer Håndbold fik udlignet Snejbjergs føring inden pausen.
I anden halvleg var Struer holdet helt med i kampen. Forsvaret stod rigtig godt, og i angrebet blev der løbet godt for hinanden. Bevægelserne gav flotte indspil til stregen, der blev udnyttet. Gæsterne fra Struer var foran med 1 mål gennem det meste af 2. halvleg, men som i de to holds første opgør, fik Snejbjerg udlignet til sidst. Selvom pigerne havde fortjent de to points, så var der masser af ros for en god indsats. Freja stod en flot kamp og alle markspillerne kom frem til afslutninger.