Menu Menu

U14 drenge 2 indtager førstepladsen

U14 drenge 2 levede fuldt ud op til favoritværdigheden og tog 2 points med hjem fra Tim hallen. Spillerne gik ind med en rigtig god indstilling og pressede Tims angrebsspil. Det resulterede i en del kontraangreb, hvor der dog blev brændt lidt for meget. Til gengæld blev der spillet op til målgivende afslutninger i stationært angrebsspil fra både fløj, back og streg.
Angrebsspillet blev styret fint af Jonathan og Signe på centerpladsen. Sidstnævnte kronede indsatsen med at score på løbeskud.
William S fik scoret på kontra og Frederik fik scoret fra både streg og back. En helstøbt holdindsats blev belønnet med en sejr på 13-9. Holdet topper nu rækken, dog med en kamp mere end Tvis. Søndag spiller holdet på hjemmebane mod Vildbjerg.