Så kom nederlaget til U14 drenge.
Efter fire sejre i træk, måtte Struer Håndbolds drenge indkassere et to måls nederlag mod Tvis. Kampen blev en målrig affære, hvor forsvarene ikke rigtig fik fat. Hjemmeholdet fra Tvis kom bedst fra start, og var foran 13-10 18 minutter inde i første halvleg. Struer spillerne ramte ikke rigtig dagen, og angrebsspillet haltede i samme grad som forsvarsspillet. Lyspunkterne i første halvleg var Signe Birk der fra venstre back fik lagt et godt pres, der blev målgivende afleveringer til venstre fløj Simon Zobbe. Mod slutningen af første halvleg fik Struer lidt styr på forsvaret, og det var nok til at få udlignet til 15-15 ved pausen.
I anden halvleg valgte Tvis at dække meget offensivt på Struer holdet. Det burde være guf for Struer, men symptomatisk for indsatsen, gav forsvarssystemet store udfordringer. De to hold fulgtes ad til 24-24 men Tvis bragte sig kort før tid med 2 mål. Det lykkedes ikke for Struer at indhente hjemmeholdet. Rækkens førerhold måtte indkassere et nederlag på 27-25 og mistede dermed sin status som ubesejret.
Drengene skal allerede i aktion igen torsdag aften, hvor holdet spiller træningskamp mod Randers DH fra 1. division. Kampen spilles i Struer Energi Park kl. 18.20.