Menu Menu

U14 drenge nedlagde Vildbjerg

U14 drengene fra Struer Håndbold har tidligere haft svært ved hverdagskampe. Med sejren til hold 3 sidste onsdag i Snejbjerg og hold 2's i aften i Vildbjerg, må denne problemstilling være løst. 

Struer Håndbold startede meget stærkt og bragte sig foran 4-0. Rollerne blev herefter byttet om, og hjemmeholdet overhalede Struer. Vildbjergs stregspiller havde alt for let ved at rykke sig fri og de to backs kunne udækket skyde Vildbjerg tilbage i kampen.  Struer var bagud med 2 mål ved halvleg. 

Pausen var meget nyttig for Struer. Det var rimelig nemt at påpege de ting, der skulle ændres i anden halvleg. 

Et offensivt 5-1 forsvar og en velspillende William i målet lukkede af for Vildbjergs skytter. 

I den modsatte ende viste Struer drengene effektivt angrebsspil som i starten af kampen. Frederik Hald var i dagens kamp flyttet ud i bagkæden sammen med Simon Frederickson. Frederik spillede en rigtig god kamp og fintede sig utallige gange igennem Vildbjerg forsvaret. Vildbjerg brød sig bestemt ikke om det offensive forsvar, og Struer spillede sig til en fortjent sejr på 18-13. En rigtig god indsats, hvor alle spillere bød godt ind. 

Efter to sejre skal drengene prøve kræfter med Tvis 2 på hjemmebane søndag kl. 15.40

U14 drenge nedlagde Vildbjerg