Menu Menu

En meget fortjent og sikker sejr

U14 drenge 2 spillede dette års første turneringskamp, da Thyholm desværre meldte afbud til første kamp. Holdet kom super godt fra start. Alle mand var klar og tog godt fat i forsvaret. I angrebet var drengene gode til at løbe for hinanden og holde afstand til forsvaret. Struer holdet kom hurtigt foran, og der var udsigt til en storsejr. Aulum kom dog godt igen, og Struer forsvaret kom på arbejde.
Mads A kom ind i midterforsvaret og fik det til at hænge sammen og William tog godt fra i målet. I angrebet bidrog alle og dette skabte igen en sikker afstand til Aulum.
Struers drenge har ikke spillet mange kampe sammen, men et super godt sammenhold og viljen til at fighte udløste en sikker sejr til Struers drenge. En sejr der godt kunne have været noget større, med de 2 point på kontoen betyder det, at U14 drenge 2 indtager en flot 2. plads med 4 point inden lørdagens kamp mod Tim.