Menu Menu

U12 piger 1 er kommet i gang

U12 pige 1 fra Struer Håndbold har i den forgangne uge været i aktion 2 gange. Tirsdag spillede holdet hjemme mod Lemvig. Desværre kom der ikke points på kontoen, da gæsterne tog fra Struer med en sikker sejr på 16-10. Den store forskel på de to hold var bevægelighed, da hjemmeholdet alt for ofte stod stille i stedet for at løbe med modstanderen.
Søndag skulle holdet forsøge st revanchere sig mod Hjerm. Allerede fra start, var det tydeligt, at der var meget mere bevægelse på Struer spillerne. Der blev godt nok byttet forkert af i forsvaret, men Freja stod en rigtig flot kampen i målet. I løbet af kampen, blev der rettet gevaldigt op i forsvaret, så Hjerm næsten ikke fik scoret i 2. Halvleg.
Angrebsspillet havde også en opadgående kurve. Jo mere spillerne kom i løb, jo nemmere var det at score. Det udnyttede en del af spillerne så de 11 mål var fordelt på mange personer. I anden halvleg da kampen lå på vippen, var det især Danna der med flotte gennembrud satte trumf på. Men alt i alt en flot holdindsats og en fortjent sejr på 11-9.