Menu Menu

Stor skuffelse hos 3. division damer.

Et blik på de lokale spilleres ansigtsudtryk, og man kendte resultatet af lørdagens topkamp mod Rækker Mølle. Forud var gået 2 gange 30 minutters håndboldfight. Ordet fight var betegnelsen mere end det flotte håndboldspil.
Begge hold havde ekstemt svært ved at komme frem til scoringer. Hjemmeholdet fra Struer løb gang på gang ind i Rækker Mølles forsvarsfælde, så de blev omringet af to forsvarer. De første 10 minutter af første halvleg var således helt målløse for hjemmeholdet. Rækker Mølle var ikke meget bedre - godt hjulpet på vej, af en oplagt Sille Qvistgaard i Struer målet. Efter 11 minutters spil kom Struer Håndbold på tavlen første gang. Her havde Række Mølle scoret fire gange, og haft chancer til endnu flere. Indspil til stregen voldte hjemmeholdet problemer.
Rækker Mølle beviste, hvorfor de topper 3. division. Et hold bestående af unge, men fysisk stærke spillere kunne gå til pause foran 10-7. Tingene så ikek umuligt ud for Struer Håndbold. Godt nok bagud med 3 mål, men der var meget plads til forbedring i spillet, så justeringer kunne bringe dem ind i kampen igen. 
Anden halvleg bliver desværre ikke den nye start for hjemmeholdet, som man havde håbet på. Boldtab og halvdårlige afslutninger gjorde det svært. Forsvaret stod til gengæld godt, og det lykkedes ikke Rækker Mølle at trække afgørende fra. Gæsterne blev midt i anden halvleg ramt af flere udvisninger og det gav hjemmeholdet chancen for at komme tilbage i kampen. Med godt 10 minutter tilbage af kampen lykkedes det for Struer Håndbold at udligne til 17-17. Rækker Mølle bragte sig foran 20-19 med 5 minutter igen men trods flere bolderobringer lykkedes det ikke Struer at udligne, og kampen sluttede med de trælse cifre 19-20.
Med nederlaget skal Række Mølle dumme sig to gange, for at Struer Håndbold har en realistisk chance for at fraviste dem, den direkte oprykningsplads.
Der er dog intet der er afgjort, da en 2. plads i puljen giver oprykningskampe. Næste skridt med dette skal tages på lørdag. Her møder holdet et andet af topholdene, når Ringkøbing kommer på besøg. Kampen spilles i Struer Energi Park kl. 17.00

Foto: Trods nederlaget var der smil, da Per Pedersen skulle have overrakt en signeret spilletrøje for sin rolle som superfan.

Stor skuffelse hos 3. division damer.