Menu Menu

3. Division damer vandt premieren.

Struer Håndbold og Brædstrup tyvstartede turneringen torsdag aften, da Struer spillerne søndag er optaget af Intersport Cup. Det er aldrig optimalt, at tage på langfart torsdag aften, men de lokale piger fik fuldt udbytte af kampen. Det blev til en sikker 10 måls sejr på 25-15. 

Kampen bar præg af, at sæsonen lige er startet og holdet ikke er helt sammenspillet. Struer Håndbold spillede periodevis god kontrabold, men det etablerede angrebsspil er stadigvæk i en udviklingsfase med hensyn til at få implementeret nogle sikre angrebsåbninger. Kampen bar derfor præg af for mange tekniske fejl, som de kommende timer i træningslokalet skal få bugt med. 
Brædstrup HK rykkede ud af 3. division i sidste sæson, men fik en friplads da Tarm trak deres hold. De relativt små Brædstrup spillere brød sig ikke om de kontante Struer forsvar. Der blev tacklet godt af, når hjemmeholdet kom ind under tremeteren. Desværre var dommeren ikke altid enig i lovligheden af forsvarsaktionerne. Brædstrup blev aldrig en trussel for Struer Håndbold og efter en pauseføring på 14-9 kunne holdet spille en sikker 25-15 sejr hjem. De 25 mål blev scoret af 8 forskellige spillere, hvilket vidner om en rigtig god bredde på holdet. 
Søndag den 1. oktober stiller 3. division damer op i Struer Energi Park, når holdet møder Silkeborg IF kl. 15.00. Kampen er en del af årets første hjemmestævne, hvor rigtig mange af klubbens hold skal spille. Turneringen er i øjeblikket under udarbejdelse.

Målscorere for Struer Håndbold
Anne Korsgaard Jensen 6
Karina Kloster Søgaard 5 
Mette Rønberg Mikkelsen 4
Mathilde Engelbrecht Jeppesen 3
Trine Holck Grundahl 2 
Louise Christensen 2
Mathilde Nygaard 2
Kamilla Juul Christoffersen 1

What do you want to do ?New mailCopy