Menu Menu

Håndbold for udviklingshæmmede, sæson 2016/2017

Træner Hanne Lillie gør status over sæsonen

A holdet:
Holdet har haft en forrygende sæson, igen. Holdet har fundet en stabilitet, har fået rimeligt styr på temperamentet og spiller fantastisk flot håndbold. Gennem denne sæson har de sat et enkelt point til, nemlig i den allersidste kamp mod Viborg. Set over hele kampen var det helt fortjent med uafgjort. Guldmedaljen kom i hus, endnu engang, velfortjent og på en fremragende holdindsats.
Selve spillet fungerer, det der har været temaet i denne sæson, er temperamentet. Det kan være svært for os alle at få styr på temperamentet og især på banen hvor alle bare går 100 % op i spillet. Vi har dog valgt at have fokus på at kunne tackle temperamentet og dermed frigive mere energi til spillet. Det har været hele indsatsen værd, må vi sige her ved sæson afslutningen.

A holdet består af:
Michael Lyngsaa, Thomas B. Gaasdal, Morten Kjærgaard, Nicolai Nielsen, Anette Kjær, Lærke Clemmensen, Casper Ulrichsen(Luna), Renè Bertelsen.

C holdet.
Holdet vandt ikke guld på point, dertil var der for mange tabte kampe. De har, i min verden, vundet guld for fantastisk sammenhold, kæmpe udvikling, super hold ånd, også når det ikke lige gik som vi gerne ville. Måden de kan rumme hinanden på er helt i særklasse og de er hver og en fremragende håndboldspillere. Vi tror også, med den udvikling de alle har, at vi nok skal vinde medaljer, da det også for C holdet er noget vi stræber efter, det er lige som det det går ud på.
A + C giver fantastisk træning
To hold, der spiller i hver sin række, har hver sine mål for kampene og har stor forskellighed i spillet, hvad får de ud af at træne sammen. Ja A holdet lære utrolig meget om at styre temperamentet, om at være sociale og om at kunne rumme sig selv og hinanden. C holdet får ualmindelig god modstand til hver træning, og klarer det i super fin stil. Det er også denne træning mod en modstander der er så klart bedre end en selv, der gør at C tror på medaljer. A holdet viser stor forståelse for forskellen og gør rigtig meget ud af at hjælpe C holdet, hvor C holdet bare ved deres måde at være på, lære fra sig.
Vi er nu gået på sommerferie, med glæde over den nylige overstået sæson og ser alle frem til næste sæson.

Trænerne:
Vi startede sæsonen med kun at være undertegnede som træner. Efter en artikel i avisen, meldte Hanne Trondhjem under fanerne, for som hun sagde ved vores første samtale: ”Jeg tror jeg har brug for det, dine spillere kan give mig”. Hanne var hyret på stedet, hvilket har være en kæmpe fornøjelse. Endnu bedre så fortsætter Hanne også i næste sæson. Torben Riis, der er en gammel kending, da han jo var træner for et par år siden, vendte tilbage, da han godt kunne se den ene træner manglede hjælp, og hvor er det fantastisk.
Så for både spiller og trænerne har det været en helt igennem fremragende og fantastisk sæson. Så efter en forhåbentlig dejlig sommerferie til alle, hvor der selvfølgelig bliver løbetrænet, gået i fitness og hvad den enkelte nu kan finde på, vender vi alle tilbage friske og veloplagte til den kommende sæson.