Menu Menu

Drenge tabte til Langhøj.

U12 drenge var søndag oppe mod en svær modstander på udebane mod Langhøj.
Struer FH er kommet i en svær pulje, og Langhøj var på forhånd et af de hold, som forventes at ligge helt i toppen.

Langhøj bragte sig da også hurtigt foran med 3-0. SFH havde store problemer med at dæmme op for en godt skydende højre back og en centerspiller med god fart i finterne.
Simon fik tilkæmpet sig et straffekast på et godt gennembrud. Oliver fik omsat straffekastet til mål. Herefter stod der Langhøj på det meste. Struer drengene kæmpede flot, og Mathias fik sat et par kasser ind. Simon fik også maskerne til at blafre en enkelt gang. Lucas stod godt i målet, men kunne ikke forhindre, at Langhøj var foran 10-4 ved pausen.
Billedet var det samme i 2. halvleg, hvor Langhøj var dygtige til at straffe SFH drengenes fejl og gode til at placere boldene i deres afslutninger. Oliver Søgård og Mathias Mod slutningen af kampen, fik Langhøj for nemt ved at score, så nederlaget blev 3-4 mål større end nødvendigt. Struer FH tabte kampen 22-8, men kæmpede rigtig flot.