Menu Menu

Overraskelse i pokalen

Med aflysningen af 3. divisions pokalkamp, var U12 drenge ene om at være i kamp torsdag aften. 
Struer Håndbold var kommet på en rigtig svær opgave mod Herning, der vandt A rækken før jul. 
Det var da også gæsterne fra Herning der kom bedst fra start og bragte sig foran 4-1. Hjemmeholdet havde i starten af kampen svært ved at dæmme op for Herning spillerne og fik ikke tacklet af i forsvaret. 
I den modsatte ende af banen fik Struers centerspiller Oliver Søgård godt gang i bentøjet - og med gode gennembrud fik han Struer med i kampen igen. William begyndte for alvor at tage fra i målet og gøre det svært for Herning.
Hjemmeholdet udlignede til 5-5 og herefter fulgtes de to hold ad. Struer holdet leverede en helt igennem fantastisk indsats på alle pladser, og indsatsen rakte til et slutresultat på 13-13. Da pokalkampe skal afgøres, måtte der 2x5 minutters forlænget spilletid til. Her trak Struer det længste strå med en samlet sejr på 17-15. I den forlængede spilletid brillierede Simon Zobbe med flere gode scoringer fra højre fløj efter godt presspil. 
Hele holdet skal have kæmpe ros for at kæmpe fra start til slut mod en, på papiret, meget bedre modstander. 
Selvom næste runde bliver endnu mere umulig at vinde, så glæder hele holdet sig til semifinalen i Vestjysk Forsikrings Cup 

Overraskelse i pokalen