Menu Menu

Struer FH samler tøj ind til Kenya

På et børnehjem i det nordlige Kenya render børnene rundt i sportstøj fra Danmark.
I det nye år vil børnene også rende rundt i tøj med Struer FH logo og reklamer for de lokale virksomheder i Struer.

Ditte Engelbrecht Sørensen fra Ry rejste i 2014 til Kenya for at hjælpe gadebørn på frivillig basis. Inden afrejsen fik hun stor hjælp fra gavmilde sportsinteresserede mennesker i Ry området, der donerede deres aflagte sportstøj til børnene i det nordlige Kenya.
Efter hjemkomsten til Danmark har Ditte sammen med en kenyansk ven forsat sit arbejde med at hjælpe de fattigste børn ude i de små landsbyer. Det betyder, at der før jul skal sendes en ny portion indsamlet sportstøj til Kenya.

Som venskabsklub til Ry Håndbold har Struer FH koblet sig på det gode initiativ, og har samlet alt vores aflagte spilletøj sammen. Det er indtil videre blevet til en del sække med spilletøj, men vi vil gerne sende mere sportstøj afsted.
Ligger i inde med klubdragter, tshirt-shorts sæt eller andet sportstøj, der er blevet for småt, så hører vi gerne fra dig. Vi samler det sammen og sørger for, at det bliver leveret i Ry.
Skulle nogle af de øvrige idrætsforeninger i Struer kommune have lyst at donere nogle gamle spillesæt, modtager vi også gerne disse.

Henvendelse til Peter Johannesen senest 1. december.