Menu Menu

U12-piger fik årets håndboldoplevelse

Struer FH´s U12 piger fik fredag aften årets vel nok største håndboldoplevelse. De var nemlig inviteret til at være med til indløb, da Team Tvis Holstebros liga herrer havde besøg af selveste AG København. Interessen for at opleve det stjernespækkede hold fra AG København var så massiv at der med 3250 tilskuere var der totalt udsolgt i Gråkjær Arena, hvilket kun gjorde stemningen endnu mere intens.
De 28 piger fra Struer havde glædet sig hele ugen, og det var livligt blevet diskuteret hvem af stjernerne, de mon skulle holde i hånden under indløbet. Heldigvis var der en harpiksindsmurt hånd til alle pigerne.
Selv om Struer FH var inviteret at hjemmeholdet, sneg et par af pigerne sig til at heppe på gæsterne under kampen. En vis Mikkel Hansen havde specielt pigernes opmærksomhed og aftnes højdepunkt var da han, og de øvrige stjerner, efter kampen gav autografer på de medbragte bøger, t-shits og bolde.
Selv om de lokale helte fra Team Tvis Holstebro tabte kampen 29-36, havde gæsterne fra Struer FH en fantastisk aften med god opbakning fra forældre, lige som Struer-pigerne blev en stor oplevelse rigere.

Se flere billeder fra turen i galleriet
Se også Klaus Thøstesen flotte billeder i høj opløsning på www.hfoto.dk

I dette indslag fra TV/Midt vest kan man også se Struer´s piger flokkes om Mikkel Hansen www.tvmidtvest.dk