Menu Menu

Sikker sejr til SRH's herrer

Struer-Resen Håndbolds første hold herrer indledte sæsonen i serie 2 med en 10 målssejr.

Spændingen blev hurtig punkteret i SRH's udekamp mod Bøvling. SRH startede med flot forsvarsspil, men blev lidt febrilske i angrebsspillet. Der skulle gå 3 minutter, før SRH fik et etableret angreb. Bøvling fulgte med til 2-2 hvorefter Struer-Resen Håndbold begyndte at trække fra. Forsvarsspillet fik presset Bøvlings skytter til at afsutte langt udefra, og i målet havde debutanten Rasmus Nøgelegaard Jensen godt styr på afslutningerne. SRH kom til mange gennemspillede chancer. Havde spillerne været mere effektive i afslutningerne, når de var helt igennem, har føringen ved pausen været endnu større. Struer-Resen Håndbold gik til pause foran 13-6 og havde helt styr på kampen. Billedet fra første halvleg gik igen efter pausen. Bøvling formåede ikke at bryde igennem SRH's forsvar og var dermed aldrig en trussel for Struer-Resen. Desværre lykkedes det ikke i dag at få kontrafasen til at fungere perfekt. For mange fejlafleveringer og forkerte beslutninger forhinderede, at hjemmholdet blev kørt helt over. Stille og roligt kørte Struer-Resen en sikker sejr hjem på 25-15. En god start på sæsonen for SRH, der har næste kamp tirsdag uge 43. Fredag aften indleder 2. holdet, der også spiller i serie 2, sæsonen på udebane mod Ejsing.