Menu Menu

Sejr til U14 2. division

Søndag den 18-1-2015 skete det vi havde ventet på længe - at der kom point på kontoen, samt et stort grimt nul kunne streges væk.

U 14 pige 1 er her efter jul rykket ned i 2 division, efter et efterår hvor det desværre ikke blev til nogle point i 1 division. holdet har dog taget mange lærepenge med, om, hvad det kræver at spille i landet bedste række.
I julen har pigerne deltaget i Thy Cup, hvor det blev til sejr i B finalen. Den første kamp efter jul i 2 division blev tabt til et velspillende Skive hold.

Efter den kamp har vi fået snakket med pigerne, om at prøve et nyt forsvar, nemlig 3-3, så efter en dags træning med det, skulle det i dag prøves af mod Hanstholm.
Pigerne bestod den opgave med glans. Alle gjorde hvad vi har trænet, og Hanstholm kom ikke til mange chancer ude fra.
I vores eget angreb kneb det til dels, da vi havde svært ved at få scoret på en velspillende målvogter i Hanstholm målet.

I pausen snakker vi om, at vi skulle blive ved med at dække op, som vi havde gjort i de første 25 min. Det må man sige at vi gjorde. I angrebet skal der i dag lyde en stor ros til Dagmar Grundal, som blev ved og ved med at forsøge sig fra højre fløj. Da det begynder at køre for hende, er hun med til at afgøre kampen. En anden der også skal have ros er Anne Dybdal, som får gang i nogle flotte afleveringer og selv kommer til skud ude bagfra, som går i kassen.

Alt i alt er der stor ros til alle pigerne, for de kæmper virkelig godt i forsvaret i dag. Kampen endte med en sejr på 17-13 til Struer pigerne.

Pigerne spiller allerede igen på tirsdag, hvor den står på en svær udekamp, på Mors mod hf mors/nordmors.