Menu Menu

Struer-Resen Håndbold en klasse over Thisted

SRH startede udekampen mod Thisted fint i forsvaret, og målmand Sille Qvistgaard som havde fået chancen fra start, havde godt styr på Thisteds angrebsspil og afslutninger.
I angrebet kom SRH også til fine muligheder, selvom spillet manglede lidt tempo.
SRH bragte sig efter 10 minutter foran 7-3. Herefter kom der en periode, hvor der blev brændt et par god chancer, og der kom et par tekniske fejl, hvilket betød at Thisted fik udlignet til 6-7.
SRH fik mere fart i angrebspillet, og trak fra Thisted igen. Ved stillingen 10-15 får SRH 3 meterkast, og tiden udløber for 1 halvleg.
Mette Rønberg bliver sat til at skyde, og laver en Mikkel Hansen - bolden bliver sendt i langt hjørne uden chance for målmanden. SRH kan gå til pause foran 10-16.

2 halvleg kom til at foregå fuldstændig på SRHs præmisser. Forsvaret stod fremragende, og kontra spillet var af høj klasse.
Thisted forsøgte sig med en mandsopdækning af Trine Skindhøj for at vende kampen. Taktikken hjalp ikke, mod et SRH hold, der denne aften bare var klasser bedre end Thisted.
Kampen endte med en overlegen sejr til Struer-Resen Håndbold på 20-36

Efter kampen havde træner Kim Laursen store roser til hele holdet, for især en fremragende 2. halvleg. De sidste 30 minutter er noget af det bedste håndbold, vi har spillet. Det er en fornøjelse, at være træner når holdet går ud og præsterer på den måde.

Målscorere for SRH:
Mette Rønberg 9
Kathrine Lind 7
Karina Kloster 5
Trine Skindhøj 4
Louise Christensen 4
Line Hansen 4
Trine Grundahl 2
Helene Dalhoff 1