Menu Menu

Onsdags sejr til U10 drenge B

Det blev til endnu en sejr til U10 drenge B, da holdet besejrede Mejrup Hvam i Borbjerg hallen onsdag aften.
Mejrup Hvam der. før kampen, lå nr 2 i puljen, blev besejret 13-9.

En kamp på det jævne for Struer FH drengene, med det ønskede resultat, men også en kamp med nogle fine spilsituationer.
Struer var mere eller mindre i kontrol hele kampen. Lucas stod en fin kamp, Mathias havde taget den gode skudarm med, og Eskild var i målhumør. Jonas fik i starten af kampen rykket sig fri til nogle fine afslutninger. Den ene gik i mål til stililngen 2-3 i Struer FH favør. Oskar kom helt fri efter en super flot finte, men misbrugte desværre den gode chance.
Struer FH var foran 2-5 ved pausen. 

I anden halvleg øgede SFH til 2-7, og der var ikke noget, der tydede på spænding i denne kamp. Dette på trods af, at drengene stadig laver for mange tælle fejl, når modstanderne laver indløb. I dag kunne Lucas redde den hjem for os. Mejrup Hvam fik reduceret til 6-8, inden Eskild scoreder på endnu et studsskud. Mejrup Hvam hang på, og fik rigtig skabt spænding om udfaldet, da de fik udlignet til 9-9. Mathias og Eskild besluttede sig for at afgøre kampen i angrebet - og i forsvaret stod alle drengene sammen og fik tacklet godt af. 

2 points til Struer FH og 7 glade drenge kunne lave sejrsbølge over mod de medrejsende forældre.   

Struer FH har nu skabt sig en solidt forspring ned til 2. og 3. pladsen. Hvis SFH kan besejre Herning/Gullestrup på søndag, er puljesejren en realitet.
Kampen mod Herning/Gullestrup spilles i Struer hallen kl. 11.15

Målscorere for Struer FH:
Eskild Nielsen 6
Mathias Gregersen 6
Jonas Thomsen Pedersen 1