Menu Menu

Afslutningsstævne for SFH`s to hold for udviklingshæmmede

Tirsdag den 9. april 2013 var der afslutningsstævne i Viborg og både Struers hold A og C var helt klar til kamp.

Hold A:

Der skulle spille to kampe, og den første var mod et velspillende Viborg hold, hvor de måtte se sig besejret med 11 – 6. Anden kamp var mod Skive, hvor Struer spillede op til deres allerbedste og besejrede Skive med 14 – 5.

Holdet startede sæsonen med en del skader, men efter jul var alle mand igen klar. Det kunne ses på spillet, at der var udskiftere klar på bænken og holdet fik vendt nederlag til sejre.

Holdet sluttede således sæsonen af med en Sølvmedalje, og den blev overrakt af Ulrik Wilbek.

Holdet består af:
Tonni Buchholz, Nicolaj Nielsen, Kenneth Jensen, Rene Bertelsen, Thomas B. Gaasdal, Michael Lyngsaa, Morten Kjærgaard og Anette Kjær.

Hold C:

I C rækken skulle der spilles 4 kampe, her vandt Struer 1, tabte en og spillede to uafgjorte. Holdet har kæmpet bravt hele sæsonen, hjulpet hinanden igennem og alle mand har spillet utroligt flot. Det betyder så også, at holdet fra næste år, rykker op i B rækken.

Holdet sluttede således sæsonen af med en Guldmedalje, og den blev overrakt af Ulrik Wilbek.

Holdet består af:
Anders Riis Jensen, Rasmus Riis Jensen, Helene Adsersen, Lene Dahl, Martin Haraldsson, Anne Katrine Ubbesen, Kent Kirk. Med som holdets maskot Michael Moesgaard.

En dejlig sæson er sluttet og vi vil nyde henholdsvis sølv og guld medaljerne hen oversommeren, inden det til august igen er tid til at finde træningstøjet frem. Vi vil også se tilbage på kampen mod Struer kommunes politikker, på kampen i jyske bank boxen i Herning, på vores ture til Lyngs Idrætsefterskole og alle de mange timer vi har trænet i hallen gennem sæsonen.

Trænerne Line Balling, Ole Kristensen, Lise Lillelund Sørensen og Hanne Lillie siger tak for en fantastisk sæson, husk at holde træningen ved lige hen over sommeren.