Menu Menu

Pokaltriumf for Struer-Resen Håndbold

Omkring 150 tilskuere havde fundet vej til Struer hallen, da Struer-Resen Håndbold tog imod Tjørring IF fra 3. division i pokalturneringen. Vinderen ville sikre sig adgang til 5. runde - en plads SRH var meget opsatte på at sætte sig på.

SRH startede kampen mod Tjørring godt, og kom til gode afslutninger i angrebet. 
I forsvaret havde man aftalt, at man var nødt til, at komme frem på Tjørrings gode skytter i bagkæden. Det lykkedes ikke helt efter planen, og de 2 hold fulgtes ad det meste af 1 halvleg. Dog med SRH en lille smule i front, så de kunne gå til pause foran 14-12.

I 2 halvleg fik SRH bedre styr på aftalerne i forsvaret, og Tjørring kom ikke så nemt til deres scoringer. Det betød, at SRH kunne trække fra og bringe sig i front 26-19. Dette forspring holdt til slutfløjtet og SRH fik en fortjent sejr på 31-25 og er dermed klar til næste runde af pokalen.

Det var helt klart vores større bredde, der afgjorde kampen, udtaler træner Kim Laursen. Tjørring har 4 spillere, som faktisk spiller hele kampen, hvor vi skifter meget mere ud. Alle vores spillere byder ind med noget positivt, når de på banen. Jeg er meget tilfreds med sejren, selvom jeg stadig mener vi har mere i os fortalte en glad træner Kim Laursen.
Spillere og trænere kan nu gå og vente spændt på lodtrækningen til næste runde. Man kunne jo håbe på et ligahold..

Målscorere for SRH:
Mette Rønberg 6
Kathrine Lind 5
Line Hansen 4
Mia Jørgensen 4
Mia Høgh 3
Karina Kloster 3
Trine Skindhøj 3
Trine Grundahl 2
Helene Dalhoff 1