Menu Menu

Sikker sejr til U12 piger

U12 piger 1 fra Struer FH vandt søndag formiddag en sikker sejr over Langhøj KFUM.
Udeholdet har nogle høje skytter, så der var før kampen snakket en del om, at vi skulle ud og tackle godt af. Pigerne løste opgaven rigtig godt, og de skud der slap igennem tog SFH's målvogtere sig flot af. Der gik mere end 5 minutter før Langhøj fik held til at score.
I den anden ende af banen var Struer ikke så effektive, som de har været i andre kampe, men i løbet af halvlegen fik de spillet sig godt op. Thea Skovsbjerg spillede en god kamp for Struer inden hun desværre måtte udgå med en skade. Det gav lidt omrokering på holdet, men alle spillere bød rigtig flot ind. Josefine Mortensen og Lærke Torjussen fik sendt nogle gode skud på mål.
Josefine Noe var rykket op fra hold 2 og spillede en flot kamp. Gode forsvarsaktioner blev kronet med et mål.
Struer spillede en ganske fornuftig kamp og vandt sikkert med 19-15 efter 8-5 ved pausen.