Menu Menu

Referat fra Generalforsamling 2010

Generalforsamling i Struer FH
Som afslutning på sæsonen 2009/2010 har der været afholdt generalforsamling.
Aftenen startede med at konstatere at generalforsamlingen var lovlig indvarslet.

Formand Søren Christensen sagde i sin beretning at der skal mere fokus på holdsporten for den individuelle idrætsudøvelse vinder frem med løb, fitness og motion i hjemmet.
Ved generalforsamlingen for et år siden blev organisationen lavet om og det begynder nu at bære frugt ved at der er flere end tidligere der er blevet aktive i klubben.
Sportsligt har der været 2 hold til kredsmesterskaber. U-12 drenge blev kredsvindere, mens U-10 piger havde en fantastisk dag bare ved at deltage i kredsmesteskaberne i Tarm.
Serie 3 damer rykkede op i serie 2, serie 1 damer blev nr. 2, serie 1 herrer endte midt i rækken mens serie 2 herrer desværre rykkede i serie 3. Som noget nyt har SFH indført håndbold for voksne udviklingshæmmede, der er ca. 25 aktive så det må siges at være populært.
Alle hold har deltaget i forskellige stævner, nattestævner, Julestævner, Påskestævner osv.

Informations- og aktivitetsudvalget har haft flere nye tiltag med bl.a. Open By Night, ‘Et brag i hallen’ og afslutningsfester hvor der til alle arrangementer har været god opbakning.

Uden sponsorer og frivillige hjælpere til diverse arrangementer, Danske Bank Cup, uddeling af telefonbøger, salg af julekalendere osv. kan en håndboldklub ikke fungere. Søren sagde tak til alle der bidrager på den ene eller anden måde.

Så var det regnskabets fremlæggelse og det viste et overskud i den forgangne sæson.

Der var indkommet 2 forslag. Det ene gik på at tilføje Struer FH således at STRUER FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER også kan forkortes til Struer FH. Det andet gik på at bestyrelsen kun skal bestå af 3 medlemmer og ikke som før hvor udvalgsformændene også indgik i bestyrelsen. Begge forslag belv vedtaget.

Søren var på valg til formandsposten og modtog ikke genvalg, istedet valgtes Hanne Engtorp som ny formand. Hanne havde 1 år tilbage som bestyrelsesmedlem og derefter supplerede bestyrelsen sig med Peter Johannesen.
Bestyrelsen ser herefter således ud:
Formand Hanne Engtorp (2012)
Bestyrelsesmedlem Peter Johannesen (2011)
Bestyrelsesmedlem Birthe Nielsen (2011)
Revisorer Ib Poulsen (2011)
Eigil Christensen (2012)
Revisorsuppleant Søren Christensen (2011)

Aftenen sluttede med Hanne’s første job som formand – at takke Søren for de sidste mange år som formand.