Menu Menu

Jyllandsserie damer gik ubesejret igennem

Der har været meget positiv omtale af Struer-Resen Håndbolds jyllandsserie damer i den forgangne uge.
Masser af tilskuere til pokalkampen mod Bjerringbro og oprykning til 3. division.
I sidste turneringskamp skulle arbejdet gøres færdigt, så holdet kunne bevare sin status som ubesejret gennem 2 sæsoner.

Dagens modstander fra Løgstør var inden kampen fri af nedrykning, men lå kun en enkelt placering over nedrykningsstregen, så en hjemmesejr burde ligge lige for. 
I første halvleg stod SRH spillerne godt i forsvaret og begge målmænd leverede igen på højste niveau. I angrebet kneb det til gengæld, med at komme op i tempo, og der blev brændt for meget på Løgstør målmanden. SRH gik til pause foran 9-5

Efter pausen kom SRH pigerne ud med mere fart, og pressede Løgstør i kontrafasen. Især en velspillende Mia Høgh gjorde ondt på Løgstør.
I forsvaret forsatte SRH det gode spil, og da angrebsspillet også begyndte at flyde bedre, trak SRH fra og vandt en sikker sejr på 25-13. Et resultat der også var godt hjulpet på vej af 2 dygtige vogtere i buret. 
Træner Kim Laursen var tilfreds med indsatsen i den sidste kamp inden holdet snart går på 14 dages velfortjent pause. Super flot at været ubesejret i turneringen gennem 2 sæsoner. 

Målscorere for SRH:
Mia Høgh 8
Trine Skindhøj 5
Trine Grundahl 3
Line Hansen 2
Kathrine Lind 2
Mette Rønberg 2
Mia Jørgensen 2
Karina Kloster 1