Menu Menu

Afslutningsfest for senior

Lørdag den 14. april var der afslutningsfest for seniorer i Struer FH. 70 feststemte deltagere var mødt op og det blev traditionen tro en rigtig god fest.

Igen i år rykkede 1. hold damer op, dennegang blev det til Jyllandsserien og det udløste pokaler til alle spillere og en gave fra sponsoren Nordea.

Derefter blev der uddelt de 4 pokaler som også er tradition i klubben.

Fighterpokalen til damerne gik til Karina Kloster, for herrernes vedkommende gik den til Allan Nielsen, de har begge ydet en meget stor indsats både sportsligt og socialt på deres respektive hold.

Træner/leder pokalen gik til Kim "Bager" Lauersen, som har formået 2 år i træk at få damerne til at rykke op.

Året’s SFH’er blev tildelt kasserer Jørgen Abildtrup. Jørgen yder en meget stor indsats i klubben, er meget omhyggelig, videbegærlig og der er altid styr på regnskaberne.

Tak til trænere og holdledere fra spillerne blev der også og tilsidst blev der danset til god musik.