Menu Menu

Flot sejr til U12 piger

U12 piger hold 1 var i søndagens kamp oppe mod rækkens nr. 1. Udeholdet fra HH90 havde før dagens kamp, kun sat et enkelt point til , så Struer FH var forberedt på en hård kamp. HH90 har et par store spillere på holdet, så hjemmeholdet forsøgte sig med et uprøvet offentsivt forsvar. Det lykkedes tildels at holde bagspillerne fra afslutninger ude bagfra, men HH90's fodrappe centerspiller gav os nogle problemer. HH90 bragte sig foran med 4-2 og Struer gik tilbage i det vante 6-0 forsvar. På rigtig flotte gennembrud af Thea Skovsbjerg og langskud af Signe Birk fik Struer FH indhentet HH90, så stillingen efter 12 minutter var 5-5. Hjemmeholdet sluttede bedst af i første halvleg og gik til pause foran 8-6.
Struer FH har i den forgangne uge fået tilgang af Mai Lysgaard, så holdet nu råder over 3 dygtige målvogtere. Sara Gammelgaard startede flot i målet, og gav efter 10 minutter plads til Mai, der spillede en rigtig god første kamp for SFH. Sara spillede resten af kampen i marken, dejligt med fleksible spillere. 
Struer FH kom godt i gang efter pausen, og fik skabt et solidt hul ned til HH90. På gennemspillede angreb og individuelle præstationer i et godt tempo, kunne hjemmeholdet forholdsvis nemt spille sig igennem til afslutninger. I den modsatte ende havde Struer FH som regel godt fat i de fysisk stærke HH90 spillere. Udeholdet kom dog lidt tilbage i kampen, og var på et tidspunkt kun bagud 11-9, men hjemmeholdet trak fra og vandt kampen 14-9. 
Endnu en gang viste Struer pigerne sig som en god kollektiv enhed. Alle spillere byder godt ind, og hjælper hinanden frem til gode resultater. Torsdag gælder det Vemb på udebane - en kamp, der for en stund kan bringe Struer FH alene i spidsen af rækken.