Menu Menu

U12 piger ramte ikke dagen

Lørdag eftermiddag var der lokalopgør i U12 pigerækken. Struer FH var på besøg i Toftum hvor rækkens tophold fra Resen tog imod.
Kampen var samtidig et opgør mellem rækkens nr. 1 og 2, så der var lagt op til en spændende kamp.
Det stod dog rimeligt hurtig klart, at Struer FH ikke var i stand til at true Resen denne dag. SFH bragte sig godt nok foran 1-0, men Resen bragte sig efterfølgende foran 4-1.
Struer spillerne havde i kampen rigtig svært ved at komme til kvalificerede afslutninger ude bagfra, og måtte kæmpe hårdt for deres scoringer. I den anden ende af banen, var Resen dygtige til at udnytte screeningerne fra deres stregspiller.
Gennem hele kampen var Resen et skridt foran og var i fuld kontrol. Det tætteste SFH kom var 9-5, men Resen kørte en sikker sejr hjem på 13-8.
Alle spillere fra Struer FH kæmpede flot, men i kampen mod Resen ville tingene ikke rigtig lykkes.
Med nederlaget til Resen kan SFH nu koncentrere sig om at sikre sig 2. pladsen i puljen. Der resterer 2 kampe tilbage inden jul.