Menu Menu

Struer Håndbold til Special Olympic 2016

Struer Håndbold stillede med et hold til dette års Special Olympics stævne, som foregik over weekenden den 20. til 22. maj i Holstebro.

En del af stævnet er den fælleshygge træner og spiller oplever ved at slæbe soveposer, liggeunderlag, håndboldtøj og så lige det pæne tøj, med. Der skal spilles håndbold, men der skal også hygges, og det blev der. Nogle fik meget søvn, andre måtte ligge og undres over de højlydte snorkende holdkammerater kunne holde tonen gennem det meste af natten. Pyt det var super hyggeligt, og selvfølgelig stod træneren op kl. 6 lørdag morgen og lavede kaffe til de morgenfriske.

Lørdag formiddag var der divisioneringskampe, tre i alt à 8 minutter og det endte ud i at Struer Håndbold kom i A rækken.
Lørdag eftermiddag blev det til endnu tre kampe à 16 minutter, og en morgenkamp søndag, inden Struer var klar til finalen.

Finalen var mod Lund fra Sverige, og hvilken kamp. Der blev gået til den fra starten og Struer Håndbold kom foran 5- 1, måske gik det for nemt, måske sov Lund lidt i starten, for pludselig var der udlignet, og der skulle forlænget spilletid til.

Desværre for Struer Håndbold blev det Lund der løb med sejren og vandt over os med et enkelt mål. En så tæt kamp gjorde selvfølgelig at det var skuffelse der prægede de første minutter, men så var der glæde over en super flot sølvmedalje.

Hvis vi skruer tiden 4 år tilbage hvor der var Special Olympics i Skjern, blev slutresultatet præcis det samme som i år. Så nogle af os kunne godt lige huske følelsen da sidste fløjt lød. Fuldt fortjent til Lund og en fremragende flot håndboldkamp.

Holdet bestod af:
Michael Lyngsaa, Morten Kjærgaard, Benjamin Nielsen, Nicolaj Nielsen, Brian Thomsen, Thomas B. Gaasdal, Lone H. Kristensen, Rene Bertelsen, Anette Kjær og Stefan Nielsen (spiller til daglig i Aalborg, og da de ikke kune stille hold, fik han lov til at spille med os). Jannie Gaasdal var med som holdleder, da hun desværre havde brækket håndledet. Trænerduoen Rikke Bro og Hanne Lillie

Om to år, når der igen er Special Olympics foregår det i Helsingør, og vi satser selvfølgelig på at være med til den tid også.
En perfekt afslutning på en forrygende sæson.

Åbningscermoni

Åbningscermoni

En frisk gåtur

En frisk gåtur

så skal træner Hanne sove

så skal træner Hanne sove

Struer Håndbold til Special Olympic 2016