Menu Menu

2 gode kampe endte med nederlag for drengene.

Struer Forenede Håndboldklubber - 2 gode kampe endte med nederlag for drengene.

U12 drenge fra Struer FH har spillet mod Thyborøn 2 gange i den forgangne uge. Torsdag blev det til et nederlag 14-10 på udebane. Søndag skulle de så forsøge at få revanche.
Det var tydeligt, at de to hold lige havde mødtes, da der blev dæmmet godt op for de skytter, der havde haft tur i den i torsdagens kamp. Man skulle derfor 6 minutter hen i kampen, før Thyborøn scorede kampens første mål. Udeholdet bragte sig foran 2-0 før Mathias og Rasmus A bragte balance i regnskabet.
Struer forsvaret havde rigtig godt fat i Thyborøns skyttere ude bagfra. Desværre havde forsvaret problemer, når Thyborøn kom i gennembrud. Thyborøn bragte sig foran 5-3 inden pausen, på trods af et brændt straffekast efter tid.
De to hold spillede meget jævnbydigt i 2. halvleg, hvor Struer drengene kæmpede det bedste de havde lært. I forsvaret blev der taget rigtig godt ved, og i angrebsspillet forsøgte hjemmeholdet at komme igennem til scoring med presspil og skud ude bagfra. Lucas stod en rigtig flot kamp i målet, men hjemmeholdet kunne ikke forhindre, at Thyborøn vandt 12-8 og dermed tog de to points.
flot kæmpet af alle drenge, der gennem hele sæsonen har givet den maks. gas, selvom modstanderne har været bedre end dem.
På lørdag skal U12 drenge have to hold i aktion. I D rækken skal Struer have et hold til Vildbjerg, mens Resen skal besøges i B rækken.