Menu Menu

Storsejr i sæsonåbningen

3. Division damer fik god start på sæsonen, da de søndag eftermiddag sendte Hviding IF hjem til Sønderjylland med et nederlag på 29-18. 
Struer holdet fik en lidt nervøs start med for mange tekniske fejl i det etablerede angrebsspil. Forsvarsmæssigt stod holdet dog ganske godt, så et 3 måls forspring blev hurtigt etableret. I det 10. minut scorede Mille Hundahl sit 3. mål på kontra og grundlagde en udbygning af forspringet. Selvom ikke alt lykkedes i angrebsspillet, så trak Struer Håndbold længere og længere fra. Godt forsvarsspil, hvor Helena Hamborg Sørensen stod godt i midterforsvaret gav sammen med godt målmandsspil hos Signe Drejer grundlag for kontraangreb og flere scoringer fra de hurtige fløje. Foran 15-8 ved halvleg gik hjemmeholdet ud til anden havleg med overhånden. I løbet af de første 10 minutter af halvlegen blev forspringet udbygget til en 10 målsføring. I denne periode viste holdet flere gode eksempler på gode angrebskombinationer, der lover godt for de kommende kampe. Desværre blev de sidste 20 minutter af kampen præget af for mange tekniske fejl og sjusk. Selvom kampen blev vundet sikkert med 29-18 burde sejren have været 5-10 mål større. En sejr på 11 mål i sæsonpremieren må dog siges at være godkendt og lover godt for den kommende sæson.
Holdet spiller igen allerede på tirsdag. Her skal holdet en tur til Esbjerg og spille mod ligareserverne fra Team Esbjerg.

Målscorere for Struer Håndbold:
Mille Hundahl 8
Karina Kloster Søgård 7
Pernille Kilsmark Jensen 4
Mette Eilving Jensen 3
Kathrine Lind 2
Kathrine Nielsen 2
Louise Christensen 1
Sofie Lind 1
Helena Sørensen 1

Tilskuere i Struer Energi Park: 70

Storsejr i sæsonåbningen