Menu Menu

Formanden informerer

Kære alle
Desværre fik vi ikke den afslutning på håndboldsæsonen vi havde håbet på.
Vi nåede ikke at fejre puljevindere, oprykkere og vi nåede ikke at sende vores ungdomsspillere til afsluttende stævne og overnatningsstævne. På alle måder en rigtig ærgerlig afslutning på sæsonen, selvom vi selvfølgelig bakker 100% op om beslutningen om at afbryde sæsonen.

Vi har besluttet, at afslutningsarrangementerne for de yngste årgang ikke afholdes. Vi håber at kunne afholde afslutning for U11-U15 på et senere tidspunkt. Ligeledes arbejdes der på en løsning for afslutningsfesten for de voksne. Det kan ende med en afslutningsfest eller en opstartsfest ved sæsonstart.

Generalforsamlingen er foreløbig fastsat til den 22. april, men vi følger udviklingen med henblik på en eventuel udsættelse. Skulle en udsættelse komme på tale, vil vi følge de regler, der er gældende for bestyrelsens midlertidige forsættelse.

Selvom håndboldene er gemt væk, så er der ikke stille i håndboldklubben. Der arbejdes med at forberede den kommende sæson og det kommende Struer Cup.

Vi kommer med et oplæg om et par dage.

Med venlig hilsen
Martin