Menu Menu

6 Struer drenge deltager i mini kredsstævne på fredag.

De lokale håndboldspillere er mere eller mindre gået på sommerferie, men for 6 U14 drenge fra Struer Håndbold har sæsonen været forlænget med et par uger.

7 spillere fra Struer Håndbold har gennem sæsonen deltaget i områdets kredstræninger for årgang 2004 spillere, og 6 af dem er altså udtaget til det afsluttende ministævne. Kredsholdsforløbet strækker sig over 2 år, hvor dem der går hele vejen, deltager i det afsluttende stævne. Efter det første år afsluttes sæsonen med et ministævne med deltagelse af kreds 2, 3, 4 og 6. Ministævnet afvikles i Skjern førstkommende fredag fra kl. 18.

På dette års kredshold har man set bort fra 1. divsionsspillere der har morgentræning i deres skolegang, så der venter Kreds 3 holdene en svær opgave, når modstanderne bliver de bedste spillere fra kreds 2 og kreds 4. Der er udtaget 23 spillere fra området, der er fordelt på 2 hold. Det ene hold spiller kl. 18 mod kreds 4, mens det andet hold spiller kl. 21 mod kreds 2.

De 6 drenge fra Struer Håndbold der skal spille ministævne på fredag og forsætter på kredsholdet i september er fra venstre: Mathias Gregersen, Viktor Lang Brogaard, Emil Madsen, Oliver Søgaard, Simon Frederickson og Mads L. Johannesen. 

6 Struer drenge deltager i mini kredsstævne på fredag.