Menu Menu

U12 piger besejrede Langhøj.

Der var også lokalopgør i U12 pige rækken søndag middag.
Struer FH skulle vise, at de for alvor vil blande sig i toppen af B rækken.

Selvom Struer pigerne ikke var helt oppe i gear, i starten af kampen, bragte de sig hurtigt foran 2-0. Langhøj kom tilbage i kampen og fik udlignet efter 7,5 minut. Josefine Mortensen bragte SFH foran hvorefter de to hold skiftedes til at score. To flotte mål af Caroline Jahnsen og Thea Skovsbjerg bragte SFH i front. Struer Fh gik til pause foran 7-5
I anden halvleg fik SFH sat sig mere på kampen. Sara Gammelgård, der havde vogtet målet i første halvleg kom ud som markspiller. Signe Birk i målet stod en rigtig flot havleg, og Sara fik scoreet nogle rigtig flotte mål fra højre back.
Sofie Johannesen skabte plads til bagspillerne med gode indløb fra fløjen, og også Emma Højris Brink på stregen fik skabt uro i Langhøj forsvaret.
Selvom Struer FH ikke spillede deres bedste kamp i år, så fik de styr på forsvaret og fik afprøvet en del ting i angrebet. Kampen sluttede med en sikker sejr til SFH på 13-7.