Menu Menu

U12 drenge på svær opgave

Struer FH's drenge i U12 rækken er i denne sæson på en svær opgave. Holdet er tilmeldt B-rækken, og det kan vise sig at blive en ordentlig mundfuld for de unge drenge.
I søndagens kamp skulle SFH møde NNFH Lemvig, der så ud til at være nogle store drenge. Struer FH kom rigtig flot fra start med scoringer af Mathias og Oliver, inden NNFH fik hul på scoringen. Selvom om Struer havde problemer med at løse forsvarsopgaven, så var hjemmeholdet faktisk i front, til der var spillet 8,5 minut. Her bragte NNFH sig foran med 5-4. SFH kunne ikke putte bolden i kassen de efterfølgende 6 minutter, så NNFH bragte sig foran 7-4.
Trænerteamet havde taget 9 spillere med til kampen, og de kæmpede alle mand det bedste de havde lært. Anstregelserne bar frugt og SFH kom tilbage i kampen. Inden de to hold gik til pause, havde hjemmeholdet udlignet til stillingen 7-7. 
Det første mål efter pausen blev scoret af Mads Andersen, der bragte sit hold foran 8-7.
Når ret skal være ret, så var NNFH et bedre hold, og forskellen begyndte stille og roligt at vise sig igennem 2. halvleg. NNFH kom til nogle frie afslutninger, mens SFH scoringerne af og til var lidt tilfældige. NNFH bragte sig foran med 15-12 og her blev kampen reelt set afgjort. Mathias Gregersen fik en to minutters udvisning. Inden han kom på banen igen, havde Mads Andersen også tacklet sig til en udvisning. NNFH udnyttede overtalssituationen til at bringe sig afgørende foran. 
Kampen endte med en fortjent sejr til NNFH Lemvig på 17-13, men Struer FH drengene havde bestemt stor andel i den flotte kamp.

U12 drenge holdet fra Struer FH har pt. 13 spillere på holdet. Det er lidt for få spillere til 2 hold, så spillerne skiftes til at sidde over. Vi har derfor tilmeldt U12 drenge til D rækken også, hvor der spilles kampe om lørdagen.
Lørdag var vi til det første D stævne i Harboøre. Der skulle spilles to kampe på 2x15 minutter mod henholdsvis Vildbjerg og Harboøre. Det blev til to rigtig gode kampe, hvor spillerne fik mulighed for at spille på nogle lidt uvante pladser på banen.
Selvom vi er rigtig glade for at være tilmeldt D rækken, vil vi gerne have to hold tilmeldt den rigtige turnering efter jul. Vi vil derfor gerne opfordre drenge i årgang 03 eller 04 til at prøve at komme til håndbold i Struer FH.