Menu Menu

U12 pige 1 spillede en flot kamp

U12 pige 1 fra Struer FH havde søndag formiddag besøg af Vemb FS. Desværre måtte Sara Gammelgård melde afbud pga. sygdom, så Signe Birk var alene om at passe målvogter tjansen. Det gjorde hun rigtig fint.
Vemb scorede kampens føste mål, men det var heldigvis eneste gang, Vemb var foran. Emma Balle scorede til både 1-1 og 2-1 og så var SFH i gang. Ind i mellem spillede Struer pigerne rigtig flot håndbold, men ind imellem koksede forsvarsspillet, hvor der ikke blev byttet rigtig af. Vemb forsøgte at følge med, men SFH havde bragt sig foran med 4 mål til halvleg og var foran 10-6.
I pausen blev der talt om, at spillerne skulle bevæge sig mere uden bold, og være mere målsøgende i angrebsspillet. I forsvaret skulle der byttes af, og ikke mindst tackles af på Vembs skytter. Pigerne forsøgte at udføre trænernes input og de kæmpede rigtig flot. Selvom det ikke var alt der lykkedes i kampen, så kunne Struer FH sikre sig en fortjent sejr på 15-13.