Menu Menu

Flot indsats trods nederlag til U14 drenge 2

Selvom U14 drenge 2 fra Struer Håndbold tabte søndagens udekamp mod Team Tangen med 19-15, var det faktisk Struer der kunne sidde i omklædningsrummet med oprejst pande. Holdet havde kæmpet sammen som et hold, og mange af spillerne leverede sæsonens allerbedste præstation. I starten af kampen kneb det for Struer forsvaret at dæmme op for de to toneangivende spillere på Team Tangen holdet der kom busende. Det var dog ikke alle angreb der blev omsat til mål, da Rasmus fik hånd eller fødder på mange afslutninger. I angrebet leverede Tobias en rigtig flot indsats og fik hamret adskillige bolde i nettet. Efter 10 minutters spil var stillingen 4-4. Team Tangens hold er bygget op om to spillere, så der blev gjort en stor indsats for at holde de to fra fadet, men hjemmeholdet var foran med 10-7 ved halvleg. 
Struer spillerne kæmpede rigtig flot videre i anden halveg. Rasmus DS viste, at han som højre håndet er uovertruffen på afslutninger fra højre fløj. Asger satte to kasser ind fra vestre fløj. Efter 10 minutters spil af anden halvleg var hjemmeholdet kun foran 13-12. Det frustrerede tydeligvis Team Tangens spillerne, der på mange måder overskred fairplay reglerne uden at dommeren greb ind. På trods af en flot indsats af alle mand, måtte Struer se Team Tangen trække fra til allersidst og sikre sig sejren på 19-15. Flot indsats af alle mand, og dejligt at se den udvikling spillerne gennemgår.