Menu Menu

Succes til Beach Håndbold

Det er efterhånden blevet en tradition, at seniorholdene fra Struer Håndbold deltager i Vestjylland Beach Cup. Stævnet afholdes på de fine baner i Sir.
Under teamnavnet Team Hurricane deltog Struer Håndbold med 3 hold, to damehold og et herrehold.

Beach håndbold er et sjovt spil, der foregår på en håndboldbane af sand. Det er sommerens helt store for klubbens senior hold, og det er et stævne som spillerne har set frem til i flere måneder.
Resultatmæssigt var stævnet en succes, da herreholdet og det ene damehold gik hele vejen og vandt B-finalen.

Håndbold i sand et rigtig godt alternativ til traditionel håndbold og et godt afbræk i den almindelige sommertræning i hallerne. Spillet og træning i sand fungerer desuden som skadesforebyggende træning og kan med fordel benyttes af alle sportsudøvere. 
Struer Håndbold arbejder på at få etableret 2 baner i forbindelse med Struer Energi Park. Håndboldklubben har tilbudt at betale for selve etableringen, såfremt kommunen stiller vil grave jorden væk fra hvor banerne skal etableres. At dømme ud fra de mange begejstrede udøvere i weekenden, så kan det kun gå for langsomt med at komme igang. 

Succes til Beach Håndbold