Menu Menu

Nederlag til serie 1 damer

Søndag d. 30.10 mødte SRH serie 1 damerne op i Mejdal hallen, velvidende at de havde en hård kamp i vente.

SRH var klar til kamp, og fighter-viljen var tydelig i 1. halvleg, hvor holdene fulgtes godt ad, med et godt solidt forsvar. Og efter 10 minutter, stod den kun 4-4. SRH havde forudset, Mejdal-Halgård 2s stærkeste led og fik så godt som muligt stoppet det. Men som SRH også er lidt kendte for, så mistes tålmodigheden i en periode, i slutningen af 1. første halvleg, hvor Mejdal-Halgård begynder at trække fra. 1. halvleg slutter 13-10.

2. halvleg starter igen med et robust SRH hold, som ikke vil lade sig tabe, uden kamp og med indstillingen om at det godt kan blive en spændende kamp. Især er Camilla Lykke Nielsen flyvende i angrebet og bliver SRHs topscore. Selvom mange aftaler lykkedes for SRH, lykkedes det dog alligevel ikke helt til sidst, da luften og tålmodigheden igen var sluppet op. Samtidigt sker nogle forsvarsfejl, og Mejdal-Halgård stikker af med en unødvendig "stor" sejr på 26-20.

Trods nederlag, var SRH dog ret tilfredse med store dele af kampen, og ved hvad der skal arbejdes med til næste kamp.
Næste kamp SRH skal spiller, bliver igen mod Mejdal-Halgård 2 d. 10. november, på hjemmebane kl. 21.10.

Målscore:
Camilla Lykke Nielsen 9
Trine Grundahl 3
Louise Østerby 1
Pia Nygaard 1
Signe Valentin Bak 1
Charlotte Engtorp 1
Susanne Kold 1
Dina Thorslund 1
Jeanette Bach 1
Mia Celine Hansen 1